Den Ultimative Rouletteguide – Kapitel 8 - Frank Scobes ultimative indsatsstrategier – Lær hvordan du kan nyde et længere spil ved roulettebordet og få endnu flere timer, fulde af forventningens glæde

SCOBES ULTIMATIVE INDSATSSTRATEGIER

I roulette er det populært at spille efter eller imod trends. Når man spiller på trends, så svarer det lidt til at slå plat eller krone

(Marty: ”Jeg spiller efter trends hele tiden. Nogle gange vinder jeg og nogle gange taber jeg. Nogle gange satser jeg med trenden og nogle gange satser jeg imod trenden. Nogle gange vinder jeg og nogle gange taber jeg. Det kører bare derudaf!”)

Jeg er sikker på, at de fleste af mine læsere ved, hvad det vil sige at satse ifølge en trend. Man ser efter et mønster i udfaldene af dette eller hint og så satser du enten på,at den trend fortsætter eller du satser på at trenden holder op. Når man spiller på trends, så svarer det lidt til at slå plat eller krone. Du spiller på dette (at trenden fortsætter) eller hint (at trenden holder op).

Hvis for eksempel rød er kommet ud et par gange i træk, så spiller du på rød fordi du går ud fra at det bliver ved eller på sort, fordi nu skal det ”snart være sorts tur.” Man kalder den form for spil ”at satse på en trend”, og det er det samme som at give husets fordel ret til at spise af dine penge.

Den Ultimative Rouletteguide – Kapitel 8.1 - Kan man opnå en fordel, hvis man anvender en trendbaseret indsatsstrategi i roulette?

KAN MAN OPNÅ EN FORDEL, HVIS MAN ANVENDER EN TRENDBASERET INDSATSSTRATEGI?

For at sige det som det er, så kan man ikke opnå en fordel ved at benytte en trendbaseret indsatsstrategi i tilfældighedsspil. To på hinanden følgende omgange, har intet med hinanden at gøre. Derfor er det lige meget, om du spiller med trenden eller imod trenden i roulette. Du kommer ikke til at vinde flere penge på langt sigt af den grund.

Tilfældigheder er og bliver tilfældigheder. Det sker hele tiden i tilfældighedsspil og der er ingen måde du kan forudsige noget som helst. Så skal du være synsk - hvilket vi så i kapitel 6 ikke virker.

Bare husk på, at du på ingen måde kan forudsige hvilke trends der fortsætter og hvilke der holder op. På den måde sparer du dig selv for en masse hovedbrud i fremtiden, når du møder personer der fortæller dig at trend-betting er sagen. (Du møder helt sikkert også personer, der vil forsøge at sælge dig deres gevinst-garanti-system ved indsatser på trends. Løb væk så hurtigt du kan!)

Man kan satse med trenden i roulette eller man kan vælge at satse imod trenden. Begge dele har ingen effekt på husets fordel, men det er sjovt

 

Separator

Der er masser afspillere, der forsøger på at promovere trendbaserede indsatser, som værende nøglen til den store gevinst midt i virvaret af tilfældigheder. Problemet er bare, at de tager fejl

SVINDEL MED TREND INDSATSSYSTEMER

Der er individer, der flyder rundt på internettet og som averterer i forskellige blade, som selv synes, de er lidt af nogle guruer. De forsøger på at promovere trendbaserede indsatser som værende nøglen til den store gevinst midt i virvaret af tilfældigheder. Problemet er bare, at de tager fejl. De er for det meste blevet fanget af den såkaldte “Gamblers’ Fallacy” eller et af de andre systemer baseret på himmelråbende fejlslutninger.

Lad være med at lade dig narre og tro du kan opnå nogen som helst fordel på denne måde. Det kan du ikke. Husk hele tiden på, at der er ingen indsatsstrategi, der kan slå den indbyggede fordel til huset i disse tilfældighedsspil. Det står hugget i sten. Du skal ikke lade dig narre af dem der siger noget andet. Det er forkert, når de fortæller folk, at man kan slå huset med den slags systemer. Det kan man ikke.

Selvfølgelig kan held give spillerne gevinst, men det handler jo kun om, at man har satset på det rette væddemål til den rette tid. Du kan aldrig forudsige hvad der sker i næste omgang eller omgangen efter den. Der findes tusindvis af folk der satser med eller imod trenden. De får på ingen måde casinoet til at ryste i bukserne.

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Guruer og andre svindlere forsøger at fortælle dig, at du kan få en fordel over casinoet ved at satse med eller imod trenden.

  • Problemet er bare, at ingen roulettespiller kan slå det 100% tilfældige spil, heller ikke ved at følge eller gå imod en trend.

Separator

Den Ultimative guide til Roulette – Kapitel 8.2 – Scobes Ultimative trend indsatsstrategi: Minimer dine forventede tab og nyd spillet længere

SCOBES ULTIMATIVE TREND INDSATSSTRATEGI

Så med den advarsel i mente, så får du lige Scobes ultimative trend indsatsstrategi. (Oh, og hvis du ikke lige var klar over det, så er mit kælenavn Scobe. Jeg har altså opkaldt disse strategier efter mig selv. Der er jo ingen grund til falsk beskedenhed.) Hvis du anvender Scobes ultimative trend-indsatsstrategi, vil du se følgende:

1. Du satser mindre end en spiller, der satser i hver eneste omgang.
2. Derfor bliver dine forventede tab mindre.
3. Du kommer til at opleve masser af forventningsglæde.

I roulette kan du anvende alle mulige former for indsatssystemer. De kan bruges til både de ydre og de indre væddemål og de er fleksible, så du kan tilpasse dem. Du må bare ikke satse hver eneste omgang. Det er helt fy-fy

 

Du kan bruge disse indsatssystemer til alle former for rouletteborde. De kan anvendes til både de ydre og de indre væddemål. De er fleksible, så du kan tilpasse dem dine behov. Du må bare ikke satse hver omgang. Det er helt fy-fy.

Separator

VELKOMMEN TIL RØD/SORT, LIGE/ULIGE OG HØJ/LAV

Jeg kan bedst lide at satse på de væddemål, der giver lige penge. Jeg kan godt lide det mønster der er af gevinster og tab. Husets fordel er den samme på disse væddemål, som den er på alle de andre rouletteindsatser, men her får du mulighed for at vinde lidt og tabe lidt uden de helt store udsving, som det for eksempel ville ske med Martingale.

For mig er de væddemål der giver lige penge mere som en konkurrence. Hvis casinoet i tillæg tillader ”Overgivelse” og ”En Prison”, så er husets fordel skåret ned til det halve, hvilket er en supergod ting.

Sådan her spiller jeg: Du holder øje med hjulet og når den samme farve kommer ud to gange efter hinanden, så satser du på den farve. Kommer rød ud to gange i træk, så sats på rød. Kommer sort ud to gange i træk, så sats på sort.

Hvis du nu vinder på den farve du satser på, så sats på den farve igen, lige indtil du taber. Vent så et par omgange på at hver farve kommer ud og gentag så proceduren. Du kan vælge enten rød eller sort. Du behøver ikke at låse dig fast på den ene eller den anden, så længe den samme farve er kommet ud to gange i træk.

ELLER

Du kan holde øje med hjulet og når der har været to omgange med rød, så sats på sort. Kommer sort ud to gange i træk, så sats på rød.

MODSAT TRENDEN

Hvis du spiller imod en farve, så gør kun en indsats. Hvis du vinder, så smil. Hvis du taber, så vent til farven kommer ud to gange efter hinanden igen.

En ”Modsat trend” går altså på følgende måde.

- Rød vinder første omgang, rød vinder anden omgang
- Sats på sort
- Hvis rød vinder i tredje omgang og du taber din indsats, så vent en omgang.
- Hvis rød vinder fjerde omgang
- Sats på sort
- Fortsæt efter dette mønster indtil du ejer casinoet eller må sælge et af dine børn til medicinske forsøg.

Lige meget om du satser med trenden eller imod trenden når du spiller roulette, så forbliver husets fordel den samme

 

Dette system virker også med lige-ulige og høj-lav væddemålene. Bare følg det samme mønster som med rød-sort.

Separator

SÅ STRAMMER VI LIGE HELT OP

Vil du gerne være endnu mere stram med dine indsatser? Så venter du mindst tre omgange med den samme farve, høj-lav eller lige-ulige i træk. Det er noget, der virkeligt begrænser effekten af husets fordel.
Du vil også opleve at forventningens glæde vokser eksponentielt som du venter på at komme tilbage i spillet. Så nyd det!

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Teknikken er ret enkel: Du er ude efter at reducere det antal beslutninger du skal tage og nyde forventningens glæde mens du spiller.

  • Du kan vælge at spille med trenden eller imod trenden. Valget er dit!

 

Separator

Den Ultimative guide til Roulette – Kapitel 8.3 - Andre former for trend-strategier. Sats på kolonne, eller et af de andre væddemål

ANDRE FORMER FOR TREND-STRATEGIER

Der findes andre mulige væddemål end dem vi har set på ovenfor. Man kan også satse på et dusin, på en kolonne eller på en kombination af tal. Lad os tage kolonnen som eksempel. Alle de andre kombinationsvæddemål kan angribes på nøjagtigt den samme måde.

Se på scoretavlen. Når et tal fra en given kolonne kommer op, så sats på den kolonne. Du satser kun en gang. Hvis du vinder, så nyd det. Hvis du taber, så vent en omgang og se hvilken kolonne der kommer ud i næste omgang og sats på den. Essentielt set, så satser du kun på hver anden kolonne. En kolonne giver 2 til 1 i udbetaling.

Hvis du ryger ind i en stime af tab på rouletten, så må du endeligt ikke øge dine indsatser for at indhente det tabte. Det fører mere end ofte til den rene fallit

 

Du kan læse mere om mine anbefalinger til økonomistyring i et af de kommende kapitler.

Separator

DET ER GODT AT TABE MINDRE

Ved kun at spille hver anden omgang, reducerer du dine forventede tab med 50%, så længe du ikke hæver dine indsatser eller spiller længere end du plejer.

Du kan vælge en hvilken som helst af de kombinerede væddemål og gøre det samme. Kombinationerne kan sågar bestå af færre tal. I de tilfælde finder du ud af, at du kommer til at opleve flere omgange med tab, men at gevinsterne bliver mere indbringende. Husets fordel ændrer sig ikke, med mindre du kan ”Overgive” dig eller der spilles med ”En Prison”.

Ændringer i måden du spiller de ydre væddemål på, ændrer udelukkende på mønstret for gevinster og tab, det ændrer ikke på husets fordel. Det der ændrer sig mest er, at du satser mindre, for større fornøjelse af forventningens glæde og kan regne med at tabe færre penge end hvis du spillede på hver eneste omgang.

Separator

HVAD NU HVIS DU ER ALENE VED ROULETTEBORDET?

Her er et problem du kan komme til at stå overfor på landbaserede casinoer og især på online casinoer. Det kan være, at der er fyldt ved alle de andre borde. Du kan komme ud for at der ikke er andre åbne borde. Men du vil gerne spille nu. Hvad gør vi så nu, lille du?

Hvis du kun spiller med små indsatser, så sidder du fast. Jeg ville vente til nogle andre dukkede op og spillede med, men på den anden side så føler jeg mig aldrig ”nød” til at spille. Hvis du føler at du absolut må spille her og nu, så skal du spille som du plejer at gøre. Du må bare aldrig hæve din indsats, hvis du taber. Du skal også sørge for at sætte tempoet ned på dine indsatser.

Man skal aldrig lade sig stresse til at sætte tempoet op når man spiller roulette. Jo hurtigere man spiller, jo mere forventes det at man taber

 

Tæl til tyve før du gør den næste indsats. Lad dig ikke fange af tempoet. Det er kun casinoet der tjener penge ved et højt tempo. Husets fordel virker ikke, når der ingen penge er på bordet.

Det er dog min erfaring at langt de fleste roulettespillere ikke nødvendigvis spiller med den laveste indsats. Det kan godt være der er en minimumsindsats på et enkelt væddemål, men mere end ofte, så satser spillere på flere tal og væddemål ad gangen. Det er jo selvfølgelig bare min antagelse, men generelt har jeg ret.

Separator

NÅR MAN ER DEN ENESTE SPILLER VED BORDET

Lad os bare sige, at du ikke just er den spiller, der kun satser minimumsbeløbet. Så skal du prøve at blive det, bare to spins før du begynder at satse på trends. Lad os sige, at den mindste indsats i vores eksempel er på 10 enheder.

Så ville det gå sådan her, hvis du var den eneste spiller ved bordet:

- Din normale indsats er 100 enheder.
- Først skal du satse som en minimumsindsatsspiller: 10 enheder.
- Så satser du det samme igen: 10 enheder.
- Hvis der er ved at opstå en trend, så sæt din indsats op til 100 enheder og benyt trend-taktikken.
- Hvis ikke det ser ud som om der er ved at opstå en trend, så bliv ved med at satse 10 enheder indtil det sker.

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Når man er alene ved et roulettebord, så betyder det, at man enten ikke spiller eller, at man sætter sine indsatser ned til et minimum indtil der opstår en trend.

  • Hvis det ikke sker, så skal man udvise selvbeherskelse og holde sig tilbage fra at satse indtil andre spillere slutter sig til bordet. Du kan selvfølgelig også bare lade være med at satse.

  • Når man spiller roulette, så spiller man i et spil hvor der er en negativ forventning. Det bedste er altså at holde tilbage for at minimere potentielle tab.

 

Separator

Den Ultimative Rouletteguide – Kapitel 8.4 – Scobesradikale trend indsatsstrategi: Minimer dine forventede tab og nyd et længere spil ved rouletten

SCOBES RADIKALE TREND INDSATSSTRATEGIER

Her er et spørgsmål de fleste casinospillere aldrig har stillet sig selv:

Hvis nu sort kommer ud to gange i træk, og du beslutter dig for at satse på sort, så er det helt fint. Men hvad nu hvis du satser på sort i første omgang og så høj i anden omgang, for derefter at satse på en af de to fordi du gættede rigtigt to gange i træk.

Så har du lavet et sats i dit hoved og ikke fulgt den trend der udspiller sig i virkeligheden på bordet. Er sort og høj en trend ligesom to sorte eller to gange høj efter hinanden?

Er det ligegyldigt hvilken trend man satser på i roulette? Kan man sammensætte en trend af flere forskellige væddemål?

 

Og svar mig så på dette spørgsmål: Er dette den samme måde at følge en trend, som når man venter på to sorte for derefter at satse på sort? Eller to ”lige” og så satse på ”lige”? Du får lige et sekund til at tænke dig om i. Okay, er du klar?

Separator

HVAD ER SVARET?

Svaret er: Det det er!

Lige meget hvad du satser på, efter du har tænkt dette eller hint, så har huset nøjagtigt den samme fordel. Det er altså lige meget om du lige har set to røde, to sorte, to høje, to lave eller noget som helst andet du kan satse på i roulette. Spillet er tilfældigt. Den indsats du gør efter to af den samme ting, er kommet ud efter hinanden, giver den samme fordel til huset, lige meget hvordan du lægger dine indsatser på bordet.

Det kunne være du vil have to gevinster på sort, før du vil satse på ”høj”. Eller du kan bare springe to omgange over, for at spare lidt penge. Det er hele ideen med trend-systemet - du satser kun hver tredje omgang.

Hvis du kan forstå det, så kan du forstå alt der har med roulette at gøre. Der er desværre mange spillere der ikke vil indse, at det er sandheden.

Separator

VIRKELIGHED OG FANTASI

En ting er helt sikkert: Det er meget bedre at ramme rigtigt i virkeligheden, end det er i fantasien. Spil på det der giver dig det største kick. Det er lige meget om det er et tal, en kvalitet eller noget som helst andet. Hovedsagen er at du venter to omgange mellem hvert spin. Nøglen som altid er forventningens glæde.

Hvis du spiller for at have det sjovt, så er det der giver dig mest for pengene uden at du bliver følelsesløs det bedste for dig. Så enkelt kan det være at spille roulette.

Hvis du vil spare penge i roulette,så er hovedsagen at du venter to omgange mellem hvert spin. Nøglen til en god oplevelse er som altid forventningens glæde

 

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Selv om du har tjekket alle de forskellige strategier, alle de forskellige ideer om hvordan man spiller, så er der et uundgåeligt faktum: Når du satser på roulette, så har huset fordelen.

  • Du kan følge en hvilken som helst strategi, den ene er lige så god som den anden. Du kan ikke slå husets fordel.

  • Mine strategier er konstrueret så dine penge er mindst muligt udsat for husets fordel. Det er den bedste teknik man kan bruge over for tilfældighedsspil.

 

Separator

Hvad ved du om trends i roulette? Test dig selv og find svaret på spørgsmålet: Hvorfor får spilleren ikke nogen fordel ved at spille efter trends?

QUIZ

1. Hvis man gør sine indsatser baseret på en trend, hvad leder man så efter?
2. Hvorfor får spilleren ikke nogen fordel ved at spille efter trends?
3. Hvad er de tre hovedelementer i Scobes Ultimative trend indsatssystem?
4. Hvordan spiller man med Scobes Ultimative trend indsatssystem på de væddemål, der giver lige penge såsom rød - sort, høj - lav eller lige - ulige.
5. Hvordan spiller man imod trenden på de samme væddemål?
6. Hvordan spiller man på de andre ydre væddemål med Scobes Ultimative trend indsatssystem?
7. Hvilke to principper bør du altid følge hvis du spiller alene ved roulettebordet?
8. Hvad er ”fantasi-indsatser”.
9. Er fantasi-indsatser lige så gode som ”rigtige indsatser?
10. Hvorfor giver Scobes Ultimative trend indsatssystem øget fornøjelse?

SVAR

1. Trends er rækker af samme udfald, som man så vælger at satse på eller imod.

2. I et tilfældigt spil roulette ligger husets fordel helt fast, fordi huset enten vinder flere omgange (20 til 18 på amerikansk roulette og 19 til 18 på europæisk roulette) eller tager en del af spillerens gevinst ved kun at udbetale 35 til en på begge typer roulette i stedet for at betale henholdsvis 16 til 1 eller 37 til 1.

3. Du satser mindre end en spiller, der satser i hver eneste omgang. Derfor bliver dine forventede tab mindre. Du kommer til at opleve masser af forventningsglæde.

4. Du venter på to ens på hinanden følgende udfald for de væddemål, der giver lige penge og så satser du på det. Hvis man vinder igen bliver man ved, lige indtil man taber. Herefter venter man til der igen har været to omgange med samme udfald.

5. En der spiller imod en trend, venter på to ens udfald og satser så imod dette i den tredje omgang. Hvis man taber, så venter man igen to omgange. Hvis man vinder, så venter man igen to omgange.

6. Når et tal fra en given kolonne kommer op, så sats på den kolonne. Man spiller kun på et væddemål og kun på hver anden omgang på de kolonner der giver 2 til 1.

7. Den første er nok den sværeste: Man venter til andre spillere dukker op ved bordet. Man kan satse meget mindre end normalt for at være sikker på at man er inde i en stime. Derefter sætter man sin indsats op en omgang.

8. Man kan bare forestille sig at man satser ved at vente på et bestemt udfald og så se hvilket udfald der kommer derefter. Det er to forskellige udfald i træk.

9. Hvis man venter to omgange, så nedsætter det antallet af indsatser. Det er lige meget hvordan man nedsætter sine indsatser, husets fordel forbliver den samme lige meget hvor man satser.

10. Hvis man øger afstanden mellem indsatserne, så øges forventningens glæde.*

Separator

Frank Scoblete voksede op i Bay Ridge, Brooklyn, USA. I 60’erne fik han en uddannelse. I 70’erne var han redaktør, forfatter og udgiver. I 80’erne var han på teatret og i 90’erne og 00’erne var han på casino...

Derudover har han undervist i engelsk i 33 år. Han har skrevet 35 bøger. Hans seneste bøger blev udgivet af Triumph Book, der er en del af forlaget Random House. Han bor på Long Island i staten New York. Frank har skrevet den Ultimative Guide til Roulette og er en velkendt ekspert inden for casino-verdenen.